Få styr på arbejdsmiljøet med en effektiv APV
Uanset om din virksomhed har 5 eller 500 ansatte, er et sundt og sikkert arbejdsmiljø en forudsætning for trivsel, lavt sygefravær og høj produktivitet. En arbejdspladsvurdering – bedre kendt som APV – er ikke bare et lovkrav, men også et vigtigt redskab til at identificere og forebygge arbejdsmiljøproblemer, før de udvikler sig.
I denne artikel får du et grundigt overblik over, hvad en APV er, hvorfor den er vigtig, og hvordan du bedst muligt griber processen an, såvel som lovkrav og spørgsmålstyper til forskellen på en APV og en trivselsmåling.
Hvad er en APV?
En arbejdspladsvurdering (APV) er en vurdering af arbejdsmiljøet, der bruges til at identificere og forebygge eventuelle problematikker på arbejdspladsen. Formålet med en APV er at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø for medarbejderne, hvilket er afgørende for at minimere risikoen for arbejdsrelaterede sygdomme og ulykker. Processen indebærer en systematisk gennemgang af arbejdsforholdene, hvor potentielle risici og forbedringsområder afdækkes, hvilket gør det muligt for virksomheder at arbejde proaktivt med arbejdsmiljøet.
En APV skal dække både fysiske og psykiske forhold. Det kan inkludere alt fra arbejdsstillinger og indeklima til stress, samarbejde og generel trivsel. Hvis en virksomhed ikke arbejder aktivt med arbejdsmiljøet, kan det bl.a. føre til øget sygefravær, lav medarbejdertilfredshed og i værste fald retslige konsekvenser. En gennemarbejdet og udførlig APV sikrer, at virksomheder lever op til arbejdsmiljøloven og er samtidig med til at skabe indsigt i hverdagen hos medarbejderne. Som en del af APV arbejdet er det ligeledes væsentligt at implementere handlingsplaner baseret på resultaterne, for at kunne sikre kontinuerligt forbedring af arbejdsmiljøet og styrke employer branding.
Er APV lovpligtigt?
Ja, det er lovpligtig for alle virksomheder med ansatte i Danmark. Ifølge arbejdsmiljøloven skal alle virksomheder, uanset størrelse og branche, udarbejde en APV for at kunne sikre og dermed dokumentere arbejdsmiljøet. Det betyder, at arbejdsgiveren har ansvaret for at gennemføre en APV, og at medarbejderne skal inddrages i processen. Involveringen af medarbejderne er essentiel, da de ofte har den bedste indsigt i dagligdagens udfordringer og potentielle arbejdsmiljøproblemer.
En manglende eller mangelfuld APV kan medføre sanktioner fra Arbejdstilsynet, herunder påbud og bøder. Disse sanktioner kan variere afhængigt af omfanget af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer og virksomhedens samarbejdsvilje. For virksomheder, der negligerer APV-arbejdet over længere tid, kan der endda være risiko for lukning af arbejdspladsen, hvis arbejdsmiljøforholdene vurderes at være direkte sundhedsskadelige.
Hvor ofte skal der laves en APV?
APV’en skal som minimum revideres hvert tredje år, men det anbefales at opdatere den oftere, hvis der sker væsentlige ændringer i arbejdsforholdene. Det kan for eksempel være tilfældet, hvis virksomheden får nye arbejdsopgaver, flytter til nye lokaler, indfører nye arbejdsmetoder eller teknologi, eller hvis der opstår nye risici i forbindelse med arbejdets udførelse.
Derudover kan det være en god ide at foretage en ny APV, hvis der opstår arbejdsmiljøproblemer, eller hvis medarbejderne giver udtryk for udfordringer i arbejdsmiljøet. En proaktiv tilgang til APV-arbejdet kan reducere risikoen for arbejdsulykker og sygefravær samt forbedre virksomhedens billede udadtil som en ansvarlig arbejdsplads. En løbende vurdering af arbejdsmiljøet kan også bidrage til øget medarbejdertilfredshed og produktivitet.
Mængden af spørgsmål har en betydning
Der er ingen fast regel for, hvor mange spørgsmål en APV skal indeholde, da det afhænger af virksomhedens størrelse og arbejdsforhold. Dog er det vigtigt, at spørgeskemaet dækker alle relevante arbejdsmiljøområder, så resultatet giver et retvisende billede af virksomhedens arbejdsmiljø.
Typisk vil en APV indeholde mellem 20-50 spørgsmål, der omhandler fysiske, psykiske og organisatoriske arbejdsmiljøforhold. Det kan inkludere spørgsmål om arbejdsstillinger, belysning, ventilation, stressniveau, arbejdsbyrde, sociale relationer på arbejdspladsen og mange flere.
For at sikre høj svarprocent og relevante data, bør en APV være let at forstå og hurtig at udfylde. Derfor er det også vigtigt, at den bliver udarbejdet med de spørgsmål, som er relevante for medarbejderen, som skal besvare dem.
Prisen på en APV
Prisen på en APV afhænger af flere faktorer, herunder virksomhedens størrelse, kompleksitet og omfanget af undersøgelsen. Mindre virksomheder kan ofte gennemføre en APV internt uden ekstra omkostninger, hvis de bruger gratis værktøjer fra Arbejdstilsynet.
For virksomheder, der ønsker en mere omfattende APV eller ekstern bistand, for at sikre at den lever op til lovgivningen og for at spare tid og ressourcer, kan prisen variere fra et par tusinde kroner til over 100.000 kr. afhængigt af omfanget. Der findes også digitale løsninger, hvor virksomheder kan købe APV-pakker, der inkluderer spørgeskemaer, analyser og handlingsplaner.
Hvad er bedst – gøre det selv eller få hjælp til APV?
Vi anbefaler, at man som virksomhed får hjælp til APV arbejdet. Som virksomhed har man selvfølgelig mulighed for selv at udarbejde sin egen APV, så længe den lever op til de krav, der er fastlagt i arbejdsmiljølovgivningen. Her er det vigtigt at APV’en udarbejdes systematisk, og dækker både fysiske og psykiske arbejdsmiljøforhold samt inkluderer en risikovurdering samt en handlingsplan for udbedring af eventuelle problemer. Det kan dog i praksis være udfordrende at sikre struktur, validitet og opfølgning – især hvis man ønsker, at APV’en ikke bare bliver en skrivebordsøvelse, men et reelt værktøj til forbedringer i arbejdsmiljøet.
Det kan være en fordel at benytte sig af eksisterende systemer. Via Culturequest’s platform kan virksomheder nemt skræddersy deres APV, så den både matcher virksomhedens størrelse, branche og arbejdsmiljømæssige kompleksitet – og samtidig opfylder alle lovkrav og derved støtter APV processen. Platformen tilbyder en fleksibel spørgeramme, der nemt kan tilpasses den enkelte virksomheders krav.
Særligt for virksomheder med mange ansatte eller komplekse arbejdsgange, kan det være en stor fordel at digitalisere og systematisere APV-processen. Det sparer tid, sikrer dokumentation, og gør det nemmere at følge op på tværs af afdelinger.
Er en APV nok?
Mange virksomheder gennemfører udelukkende arbejdspladsvurderinger (APV), og enkelte har sideløbende trivselsmålinger, men de tjener forskellige formål:
- APV (Arbejdspladsvurdering): Er en lovpligtig vurdering af arbejdspladsens fysiske, psykiske og organisatoriske arbejdsmiljø. Den skal ifølge Arbejdsmiljøloven gennemføres mindst hvert tredje år og dækker emner som ergonomi, sikkerhed, stressniveau og det psykiske arbejdsmiljø. APV’en er en større evaluering, som ofte gennemføres i samarbejde med arbejdsmiljørepræsentanter og ledelsen for at sikre, at virksomheden overholder gældende arbejdsmiljøregler.
- Trivselsmåling: Er ikke et lovkrav, men et værdifuldt værktøj for virksomheder, der ønsker løbende indsigt i medarbejdernes trivsel. I modsætning til en APV, der typisk gennemføres sjældent, kan målingerne foretages flere gange om året for at identificere potentielle udfordringer i opløbet og handle proaktivt. Det giver virksomheder mulighed for at justere strategier, optimere arbejdsforhold og forbedre medarbejdertilfredsheden løbende.
- Kulturmåling: Går et skridt videre end trivselsmålinger ved at undersøge de underliggende normer, værdier og adfærdsmønstre, der former arbejdsmiljøet og samarbejdet i organisationen. Kulturmålinger fokuserer på det, der ikke nødvendigvis kan måles gennem trivselsspørgsmål alene – for eksempel personlighedstræk gennem personlighedstest, sammenholdt med data og besvarelser på validerede spørgerammer. Ved at forstå virksomhedens kultur på et dybere niveau får ledelsen mulighed for at arbejde strategisk med at forme en stærk, sund og bæredygtig arbejdskultur.
Hvorfor er det vigtigt at supplere en APV med trivselsmålinger?
Mens APV’en giver et overblik over de generelle arbejdsmiljøforhold, sikrer trivselsmålinger eller kulturmålinger en dybere forståelse af medarbejdernes daglige oplevelser og engagement. Ved at kombinere begge metoder får virksomheder en helhedsorienteret tilgang til medarbejdertrivsel, hvor strukturelle udfordringer identificeres via APV, og løbende forbedringer kan iværksættes gennem trivselsmålinger.
Hvilke APV værktøjer skal man vælge? Og hvorfor?
Der findes flere digitale APV-værktøjer, der kan hjælpe virksomheder med at gennemføre en systematisk og effektiv arbejdspladsvurdering. Disse værktøjer kan automatisere dataindsamling, analysere resultaterne og generere handlingsplaner, der kan hjælpe virksomheder med at forbedre deres arbejdsmiljø.
Fordele ved at bruge APV-værktøjer:
- Tidsbesparelse: Digitale løsninger automatiserer store dele af processen, hvilket reducerer den administrative byrde.
- Bedre datakvalitet: Værktøjer kan strukturere data, identificere tendenser og give mere præcise analyser af arbejdsmiljøet.
- Handlingsorienterede indsigter: Mange systemer genererer konkrete handlingsplaner baseret på besvarelser, så virksomheder hurtigt kan iværksætte forbedringer.
- Øget medarbejderinddragelse: Brugervenlige platforme gør det nemt for medarbejdere at deltage i APV-processen, hvilket giver mere retvisende data.
Hos Culturequest har vi udviklet et specialiseret modul, der gør det nemt og hurtigt for virksomheder at gennemføre en APV. Vores digitale løsning giver dybdegående analyser og enkle handlingsplaner, der hjælper virksomheder med at overholde lovgivningen og forbedre medarbejdertrivslen.
Læs mere om vores APV værktøj
Er du nysgerrig på at høre mere om hvordan vi kan hjælpe jeres virksomhed med at APV målinger? Så udfyld formularen nedenfor, så kontakter vi dig inden for 24 timer.
